Vejr & klima · tre luftsøjler
Termiske tryk
Sådan læses figuren. De tynde linjer er trykflader: højder med samme tryk. Hvor en trykflade ligger højt, er der højt tryk i en given højde. H og L er højere og lavere tryk end i nabosøjlerne i samme højde — i 5 km og ved jorden. Skift øverst i panelet mellem en opvarmet og en afkølet midtersøjle.
Om modellen
Opvarmning eller afkøling alene ændrer ikke søjlens masse, så trykket ved jorden er uændret i trin 2. Varm luft fylder mere, så trykfladerne løftes, mest højt oppe: højere tryk i 5 km, og luften strømmer ud til siderne. Søjlen mister luft, og bundtrykket falder – et termisk lavtryk. Kold luft fylder mindre, så trykfladerne sænkes: lavere tryk i 5 km, og luft strømmer ind i højden. Søjlen får mere luft, og bundtrykket stiger – et termisk højtryk. I begge tilfælde er trykforskellen ved jorden modsat den i højden.
Termiske lavtryk dannes over stærkt opvarmet land, fx ørkener om sommeren. Termiske højtryk dannes over kold jord, fx Sibirien om vinteren og indlandsisen. De er lave: højt oppe ligger der et lavtryk over et termisk højtryk og omvendt. Synkende luft opvarmes ved kompression, så højtryk giver ofte klart og tørt vejr – det er ikke med i modellen.
Illustrative modeltal, ikke målinger. Tre tørre, hydrostatiske søjler med ens tværsnit og ens temperatur hele vejen op: p(z) = p₀·exp(−gz/RT). Midtersøjlen opvarmes fra 15 til 35 °C eller afkøles til −5 °C. En foreskrevet ud- eller indstrømning ændrer dens bundtryk med 10 hPa; hver nabosøjle får eller afgiver halvdelen, så den samlede luftmasse bevares. Trinene adskiller processer, der i virkeligheden overlapper. Tid og vind er illustrative; jordrotation, fugt og blanding er udeladt. Lodret akse er målfast.
Fagligt grundlag: Penn State: temperatur og trykfladers højde og NWCG: heat low. Termiske højtryk: AMS Glossary: thermal high.