Termiske tryksystemer
Solen varmer land og hav forskelligt. Følg kæden fra varm luftsøjle over trykflader og høj- og lavtryk til vind ved jorden — samme mekanisme bag havbrisen, det sibiriske højtryk og monsunen.
Forskellig opvarmning
Solen opvarmer overfladerne forskelligt: land bliver hurtigt varmt, mens havet kun ændrer sig lidt, fordi vand har stor varmekapacitet.
Luften udvider sig
Den varme luft udvider sig, så luftsøjlen over det varme felt bliver tykkere, og trykfladerne løftes i højden. Nede ved jorden er trykket endnu uændret.
Trykket i højden
I højden ligger trykfladerne nu højest over det varme felt. Deroppe er trykket derfor højest over det varme (H) og lavest over det kolde (L), og luften strømmer fra varmt mod koldt.
Trykket ved jorden
Den luft, der strømmer væk i højden, mangler nu i søjlen over det varme felt. Søjlen vejer mindre, og trykket ved jorden falder: et termisk lavtryk (L). Over det kolde felt lægges der ekstra luft oveni, så trykket ved jorden stiger: et termisk højtryk (H).
Vind ved jorden
Ved jorden blæser vinden fra højtrykket over det kolde felt mod lavtrykket over det varme felt. Jo større temperaturforskel, desto stærkere vind.
Cirkulationscellen
Luften stiger op over det varme felt og synker ned over det kolde. Dermed er kredsløbet sluttet: en lukket cirkulationscelle.
Konceptuel model: tallene viser mekanismen, ikke målte værdier, og jordens rotation (Coriolis) er udeladt.
Luftpakkerne er farvet efter temperatur: koral er varm, blå er kold.