Porøsitet og permeabilitet — grundvand og landbrug
Laboratorieøvelse med databehandling
Dato: ____________________ Gruppe / navne: ____________________________________________
Om øvelsen
I arbejder med problemstillingen: Hvilken betydning har jordbunden for dannelsen af grundvand og for muligheden for at dyrke afgrøder?
Gennem forsøg med fire jordtyper — sand, podsoljord, brunjord og rødjord — undersøger I jordens evne til at lede vand igennem (permeabilitet) og til at holde på vandet (markkapacitet). Resultaterne skal I bruge til at vurdere:
- hvilke jordtyper der bedst sikrer grundvandsdannelse og beskytter grundvandet mod forurening,
- hvor egnet jorden er til landbrug — herunder om den kan holde på vandet til planternes vækst i tørre perioder.
Sedimenttyperne
Inden I går i gang, skal I kende forskel på de fire sedimenter. Undersøg gerne prøverne i mikroskop eller stereolup, og notér, hvad I ser — kornstørrelse, farve og hvor ensartede kornene er.
| Jordtype | Observationer (kornstørrelse, farve, ensartethed) |
|---|---|
| Sand | |
| Podsoljord | |
| Brunjord | |
| Rødjord (Ghana) |
Fremgangsmåde
Fase 1: Nedsivning (permeabilitet)
- Knus sedimentprøven, så der ikke er store klumper.
- Læg et kaffefilter i tragten, og stil tragten oven på et måleglas.
- Afvej 50 g af sedimentprøven, og hæld den i filteret.
- Hæld 100 mL vand ned i tragten i én jævn bevægelse, og start stopuret samtidig.
- Aflæs og notér den nedsivede vandmængde på måleglasset for hvert 10. sekund. Går det meget langsomt, kan I bruge større tidsintervaller.
- Gentag punkt 1–5 for hver af de øvrige tre jordtyper.
Fase 2: Porøsitet
Fase 2 kan laves sideløbende med fase 1 eller umiddelbart efter.
- Fyld et måleglas med 50 mL af den uknuste sedimentprøve.
- Afmål 50 mL vand, og hæld det ned over sedimentet.
- Rør vand og sediment forsigtigt sammen med rørepinden.
- Lad sedimentpartiklerne bundfælde sig i ca. 30 minutter.
- Mål, hvor stor en del af glasset der er fyldt med klart vand oven på det bundfældede sediment.
Volumen af det klare vand svarer til jordpartiklernes eget volumen (den faste masse), fordi vandet har fortrængt luften i hulrummene.
Knus jordprøverne til nogenlunde samme kornstørrelse, så resultaterne kan sammenlignes retfærdigt mellem jordtyperne. Brug samme tragt og samme type filter til alle fire prøver.
- 4 sedimentprøver: sand, podsoljord, brunjord og rødjord
- Måleglas
- Kaffetragt og kaffefiltre
- Vægt og vejeskål
- Stopur eller mobiltelefon
- Rørepind
- Vand
- Evt. morter/støder til at knuse prøverne
- Evt. mikroskop eller stereolup
Registrering af resultater
Nedsivning
| Tid (sek.) | Sand | Podsoljord | Brunjord | Rødjord |
|---|---|---|---|---|
| 10 | ||||
| 20 | ||||
| 30 | ||||
| 40 | ||||
| 50 | ||||
| 60 | ||||
| Slut |
Porøsitet
| Sand | Podsoljord | Brunjord | Rødjord | |
|---|---|---|---|---|
| Volumen klart vand efter 30 min. (mL) |
Resultatbehandling
Opgave 1: Databehandling af fase 1
Indsæt målingerne fra fase 1 i et regneark, og lav et (x,y)-plot med tiden ud ad x-aksen og den opsamlede vandmængde op ad y-aksen. Tegn alle fire jordtyper i samme koordinatsystem, så kurverne kan sammenlignes.
Opgave 2: Beregn porøsiteten
Porøsiteten angiver, hvor stor en del af jordartens volumen der i tør tilstand er fyldt med luft. Den regnes i procent:
\[\text{Porøsitet (\%)} = \frac{\text{porevolumen}}{\text{totalvolumen}} \cdot 100\]
Totalvolumenet er de 50 mL sediment, I startede med. Porevolumenet er den plads, vandet nu optager nede mellem kornene.
| Sand | Podsoljord | Brunjord | Rødjord | |
|---|---|---|---|---|
| Porevolumen (mL) | ||||
| Porøsitet (%) |
Opgave 3: Markkapacitet
Hvor meget vand blev holdt tilbage i prøverne i fase 1? Beregn forskellen mellem de 100 mL, I hældte på, og den mængde, der løb igennem.
| Sand | Podsoljord | Brunjord | Rødjord | |
|---|---|---|---|---|
| Vand løbet igennem (mL) | ||||
| Vand tilbageholdt (mL) |
Diskussion og perspektivering
Diskutér spørgsmålene i gruppen, og skriv svarene i journalen.
- Hvad kan I på baggrund af resultaterne sige om de fire sedimentprøvers porøsitet og permeabilitet?
- Diskutér resultaterne i forhold til, hvor hurtigt grundvandet dannes, og hvor stor risikoen er for, at grundvandet forurenes.
- Hvilke usikkerheder og fejlkilder er der i forsøget?
- Hvad kan resultaterne fortælle om grundvandsdannelsen i områder med forskellige sedimenttyper?