Sådan bruger du Tid-appen

1 Kom i gang

1. Åbn appen på smbi.dk/tid (eller via genvejen på din hjemmeskærm — se den anden vejledning om at få appen på telefonen).
2. Tryk "Log ind med Google" og vælg din konto.
3. Første gang du logger ind, bliver du bedt om at oprette dine aktiviteter — altså de hold og opgaver fra din opgavefordeling, du vil registrere tid på. Du kan også springe det over og gøre det senere under fanen "Aktiviteter".

2 Hjem — start og stop en timer

På forsiden finder du dine mest brugte aktiviteter som genvejsknapper ("Hurtigstart"), så du sjældent behøver at lede efter den rigtige.

• Tryk på et hold → du bliver spurgt om arbejdstype (undervisning / forberedelse / retning) → timeren starter.
• Tryk på en opgave → timeren starter med det samme.
• Skifter du til en anden aktivitet, mens en timer kører, stopper den gamle automatisk, og en ny starter — ingen bekræftelse nødvendig.
• "Start arbejde" — brug den, hvis du ikke ved præcis hvilken aktivitet det er endnu. Du kan koble den til den rigtige aktivitet bagefter under Historik.
• "1 modul" — kun for hold. Vælg hold, og vælg så 1., 2., 3. eller 4. modul: tiden hentes fra skemaet. Er modulet slut, gemmes det som en færdig post; kører det stadig, starter timeren ved modulets starttid og stopper af sig selv, når modulet er forbi. Du kan stadig vælge "Nu", "For 95 min siden" eller et selvvalgt tidspunkt. Et modul er altid 95 min, som i skemaet.
• "Rettet sæt" — tryk på den, når du har rettet et sæt opgaver færdigt. Vælg holdet, og skriv hvor mange elevtimer opgaven dækker pr. elev (typisk 1–4). Appen ganger selv med holdets elevtal og viser, hvor meget retning sættet optjener. Det, du har rettet, før du begyndte at bruge appen, lægger du ind på samme måde med en tidligere dato.

Kører en timer længere end grænsen under Indstillinger → Timer (10 timer, hvis du ikke har ændret den), stopper den automatisk, og du får besked om det, næste gang du åbner appen.

3 Historik

Historik har to visninger: Liste og Kalender.

I listen ser du dine registreringer, nyeste først. Under «Alle» henter den de seneste 500 ad gangen — er der flere, står der Vis 500 mere nederst. Du kan:

• Filtrere på periode — i dag, denne uge, denne måned eller alle — og på aktivitet
• Redigere en post (start, slut, aktivitet, arbejdstype, note) — fx koble en "Start arbejde"-post til den rigtige aktivitet
• Slette en post
• Oprette en post manuelt, hvis du glemte at trykke start

Når du opretter eller retter en post, ligger modulerne og frokostpausen som hurtigvalg øverst i formularen — ét tryk udfylder start og slut. Tryk igen for at fjerne valget, eller skriv blot tiderne selv som hidtil.

Overlap. Dækker to registreringer samme minutter, tæller begge med i rapporterne. Formularen siger til, hvis den tid, du skriver, overlapper en anden post, og i listen får overlappende poster mærkatet Overlap. Ret eller slet den ene, medmindre du virkelig lavede to ting på én gang.

Kalenderen har fire visninger — Dag, Uge, Måned og År — og du bladrer frem og tilbage i dem alle med pilene. Du kan altså se i går og forgårs, ugen før eller sidste september, ikke kun den periode du står i.

• Dag og Uge viser tiden på en tidsakse: registreringer der overlapper hinanden står ved siden af hinanden, og uregistreret tid er bare tom plads, du kan trykke på. I ugevisningen har hver dag sin egen kolonne
• Tryk på en registrering for at redigere eller slette den
• Tryk et vilkårligt sted på tidsaksen for at oprette en post fra det tidspunkt
• Måned viser hver dag som et felt, der bliver mørkere jo mere tid du har registreret, med en stribe i aktiviteternes farver. Tryk på en dag for at åbne den, eller på ugenummeret for hele ugen
• År viser hele skoleåret med ét felt pr. dag og én række pr. måned — her træder travle perioder og ferier frem som mønstre. Tryk på en måned for at åbne den
• Under måned og år står fordelingen på aktiviteter for hele perioden
• Chippen til venstre fører dig tilbage til nu, og datofeltet springer til en bestemt dato i den visning, du står i

Korte pauser. Går der under 30 minutter fra en registrering slutter, til den næste begynder, gemmer appen selv mellemrummet som en post med navnet Kort pause — fx frokosten eller kvarteret mellem to moduler. Pausen står dæmpet i kalenderen og som en tynd stiplet linje i listen og kan redigeres og slettes som enhver anden post. I rapporten tæller pauser som fælles tid, ligesom ubundet tid (se Rapporter). Vil du hellere selv bestemme, kan du slå det fra under Indstillinger → Pauser.

4 Rapporter

Vælg en periodelængde — dag, uge, måned eller skoleår — og bladr frem og tilbage med pilene. Rapporten viser altså lige så gerne i går, uge 34 eller sidste skoleår som den periode, du står i. Chippen under pilene fører dig tilbage til nu. For den valgte periode ser du:

• Hvor meget tid du samlet har brugt, og hvor det står i forhold til din norm for skoleåret
• Forbrug og budget pr. aktivitet, med en visuel bjælke i aktivitetens farve
• Fordelingen mellem undervisning / forberedelse / retning for dine hold
• For hold med tal fra Lectio (se Aktiviteter): i skoleårs-rapporten står hver arbejdstype med brugt og optjent mod normen (se Akkordregnskabet herunder)
• For alle hold, i alle perioder: din realiserede forberedelsesfaktor — (undervisning + forberedelse) ÷ undervisning, holdt op mod skolens 2,35 — og din retning i minutter pr. elevtime mod holdets eget budget (ca. 5,2 min). Retningen kræver tallene fra Lectio, og måles mod de sæt, du har registreret som rettet i perioden. Har holdet ingen sæt endnu, men har du registreret retning, skønnes den ud fra, hvor stor en del af årets undervisning du har registreret

Foran og bagud. Under skoleåret viser en chip, om du er foran eller bagud i forhold til normen. Den regner med arbejdsdage: er 40 % af normperiodens arbejdsdage gået, burde 40 % af normen være brugt. Weekender, helligdage og den ferie, du har lagt ind under Indstillinger, tæller ikke — så sommerferien gør dig ikke bagud. Har du ingen ferie lagt ind, regnes ferien som arbejdsdage, og chippen viser for meget bagud.

Akkordregnskabet. Under skoleåret står også, hvor meget af dine akkorder du har leveret. Optjent er den del af budgetterne, dit arbejde indtil nu er værd; saldoen er optjent minus brugt. Plus betyder, at arbejdet har taget mindre tid, end det betales med.

• Undervisning optjenes modul for modul og står som fx 10 af 36,9 moduler
• Forberedelse følger undervisningen: hvert modul giver 2 t 8 min forberedelse (med faktor 2,35)
• Retning optjenes med de sæt, du registrerer med "Rettet sæt" — fx rettet 5 af 15 elevtimer
• Opgaver optjenes løbende over året, først når du afslutter dem, eller med en procent, du selv sætter (se Aktiviteter)
• Fælles tid — ubundet tid, pauser og opgaver uden budget — kan fordeles på alle aktiviteter efter deres budget. Det styrer du med fluebenet i sammendraget. Andelen står skraveret i hver aktivitets bjælke. Skal en aktivitet stå uden, så slå «Får andel af fælles tid» fra, når du redigerer den. Saldoen øverst er den samme begge veje

På holdene er bjælken brugt tid mod normen, og den sorte streg i den er det optjente. Står bjælken forbi stregen, har arbejdet taget længere tid, end det betales med.

Tryk "Eksportér CSV" for at få perioden som en fil, du kan åbne i Excel.

5 Aktiviteter

Her administrerer du dine hold og opgaver — grupperet efter type og skoleår.

• Opret en ny aktivitet med navn, type, timebudget og farve
• Et hold har et budget i timer, som du skriver af fra fagfordelingen. Skriver du også tallene fra Lectio ind — årsnormen i moduler, antal elever og elevtimer pr. elev — deler appen selv budgettet op. Du skal ikke regne noget:
  • Undervisning = modulerne × 95 min
  • Forberedelse = undervisningen × 1,35 (forberedelsesfaktoren 2,35 minus 1)
  • Retning = resten af budgettet — appen viser også, hvor mange minutter det giver pr. elevtime, mod skolens ca. 5,2
  Opdelingen står under budgetfeltet. Lader du Lectio-felterne stå tomme, bruger holdet bare budgettet.
• Har du oprettet noget som opgave, der i virkeligheden er et hold, kan du skifte typen, når du redigerer det. Tiden, der allerede er registreret, følger med og står i rapporten som uden arbejdstype.
• En opgave har en optjeningsmåde: Løbende (budgettet optjenes jævnt over året, fx udvalg), Ved afslutning (intet, til du trykker "Afslut opgave" — fx eksamen og SRP) eller Manuelt (du skriver selv, hvor mange procent der er færdige)
• Når du redigerer et hold, ser du dets rettede sæt. Har du tastet et forkert, så slet det med krydset og registrér det igen
• Opgaver kan have under-aktiviteter (fx "SRP" under "Eksamen og årsprøver") — tid registreret på en under-aktivitet tæller automatisk med på forælderen
• "Importer" — indsæt en linje pr. aktivitet (navn; type; budget; parent; optjening) for hurtig opsætning — optjening er løbende, afslutning eller manuel og kan udelades
• "Kopiér til næste år" — genskaber din liste af aktiviteter (uden tidsdata) når et nyt skoleår starter

6 Indstillinger

Her sætter du skoleåret — det aktive skoleår, den dag normperioden begynder (1. juni, medmindre du ændrer det), og din årsnorm i timer (1690 t på fuld tid, ved nedsat tid 1690 × ansættelsesgraden). Årsnormen er ikke summen af din opgaveportefølje: porteføljen regner appen selv ud af aktiviteternes budgetter og viser den i rapporten under Akkord, sammen med grænsen for merarbejde (normen + 42 t på fuld tid, skaleret med ansættelsesgraden). Du sætter også ferien, holdnormerne, hvor længe en timer må køre, før den stopper af sig selv, og om korte pauser skal registreres. Du kan eksportere alle dine data som en JSON-fil — en fuld backup med aktiviteter (hold og opgaver, også rettede sæt), alle registreringer og pauser og alle indstillinger. Med «Gendan fra backup» læser du sådan en fil ind igen. Du kan rette i den først, fx bede en AI om at lægge dit faktiske skema ind; filen forklarer selv sine felter øverst. Det, der står i filen, bliver dine data, og det, der er fjernet fra den, slettes — du ser, hvor meget der er nyt, ændret og slettet, før du trykker Gendan, og appen henter en backup af dine nuværende data først, så du kan fortryde. Du kan også logge ud. Nederst står den version af appen, du kører (fx tid-v33) — nyttig, hvis du melder en fejl.

Under Andet i porteføljen skriver du de linjer i porteføljen, der ikke er opgaver, og som du ikke registrerer tid på: frikøb, barsel eller orlov og timer overført fra sidste år — med minus, hvis du skylder timer. De tæller med i porteføljen og trækkes fra det, du skal registrere: med 100 t frikøb og en årsnorm på 1690 t måler rapporten din registrerede tid mod 1590 t. Som ferien hører linjerne til ét skoleår ad gangen.

Under Ferie lægger du skoleårets ferie ind som perioder fra og til en dato — fx de 16 dage i juli, dagene før jul og dagene omkring påske, i alt 25 dage. For 2026/27 er skolens plan for lærerne lagt ind på forhånd; du skal kun rette den, hvis din ferie ligger anderledes. Ferie-fridagene (6. ferieuge) lægges ikke ind her: de 37 timer er med i normen på 1690 t, så de registreres som tid. Opret en opgave «6. ferieuge» med et budget på 37 t, og registrér 7t 24m på den for hver fridag, du holder. Weekender og helligdage tæller ikke som feriedage, så tallet ved hver periode er de arbejdsdage, den koster. Ligger en periode uden for normperioden, får du besked. Som holdnormerne hører ferien til ét skoleår ad gangen.

Under Holdnormer står forberedelsesfaktoren for det aktive skoleår (2,35 i 2025/26). Den skifter fra år til år, så hvert skoleår har sin egen — skriv et andet skoleår i feltet øverst for at se eller rette dét års tal. Retter du den, deles alle holdenes budgetter det år op på ny.