Adiabatisk: Luftpakken udveksler ikke varme med omgivelserne. Ved opstigning falder trykket. Pakken udvider sig og udfører arbejde på omgivelserne; dens indre energi og temperatur falder.
Umættet → mættet: Umættet luft har en relativ luftfugtighed under 100 %. Pakken starter ved 22 °C, varmet 2 °C mere end omgivelsernes 20 °C. Den tørre pakke har dugpunkt 10 °C, den fugtige 18,8 °C. Temperaturen falder 1,0 °C pr. 100 m, dugpunktet cirka 0,2 °C. De mødes ved 1.500 m (tør) og 400 m (fugtig): luften er mættet (100 % relativ luftfugtighed). Dugpunktet er den temperatur, hvor luften ved det aktuelle tryk bliver mættet. Den relative luftfugtighed (RF) på pakken er forholdet mellem det aktuelle og det mættede damptryk, beregnet ud fra dugpunkt og temperatur med Magnus-formlen. Den tørre pakke starter ved 46 %, den fugtige ved 82 %.
Kondensation og latent varme: Ved videre løft kondenserer vanddamp til små flydende skydråber. Derved frigives latent varme, som tidligere blev optaget ved fordampning. Det modvirker en del af afkølingen. Pakken bliver stadig koldere, men her kun 0,5 °C pr. 100 m. Vanddamp er usynlig; en sky består af dråber eller iskrystaller.
Forenklinger: Tøradiabatisk afkøling er rundet af til 1,0 °C pr. 100 m (fysisk ca. 0,98). Fugtadiabatisk afkøling er her konstant 0,5 °C pr. 100 m; bogen angiver ca. 0,5–0,9 afhængigt af temperaturen. Profilerne er idealiserede: omgivelserne afkøles henholdsvis 0,4 °C (stabil) og 0,7 °C (betinget) pr. 100 m. I den absolut ustabile profil afkøles omgivelserne 1,1 °C pr. 100 m gennem hele figuren. Det er en idealiseret sammenligningsprofil, der viser opdrift for både umættet og mættet luft. En så dyb, gennemgående ustabil profil er ikke typisk for den virkelige atmosfære. Inversionen opvarmes 0,4 °C pr. 100 m til 1.000 m og afkøles derefter 0,6 °C. Bogen beskriver den stabile troposfære som uden opdrift; her får pakken 2 °C ekstra fra jorden og kan derfor stige et lille stykke, før den når omgivelsernes temperatur. Inertien får den til at svinge lidt om ligevægtshøjden, før den falder til ro. I fanen Adiabatisk afkøling løfter eleven pakkerne i trin; i visningen Temperaturkurve kan pakken løftes automatisk med konstant fart. Trykket beregnes i den stabile profil. Skyderen i de øvrige faner viser tvunget løft, fx over et bjerg eller ved en front. Bevægelsen beregnes ud fra termisk opdrift og en forenklet luftmodstand. Der er ingen blanding eller nedbør. Den gennemgående ustabile profil giver derfor store temperaturforskelle ved figurens top: 12,5 °C for pakken med mindre vanddamp og 18,0 °C for pakken med mere vanddamp. I virkeligheden ændres lagdelingen med højden, og opblanding kan mindske temperaturforskellene. Ved 3.000 m forlader pakken figurens udsnit; det er ikke et stabilt loft.
Trykket beregnes hydrostatisk. Relativt volumen følger idealgasloven ved omtrent konstant luftmasse; kuglens radius følger kubikroden af volumen. Vandets bidrag til densiteten er udeladt i opdriftssammenligningen. Luftpakken er forstørret i forhold til højdeskalaen, men dens relative vækst er i målestok. Den stiplede ring om pakken viser dens startstørrelse. Modellen antager, at kondensvand bliver i pakken. Under synkning fordamper dråberne igen, og pakken følger samme idealiserede temperaturkurve tilbage. Opdriftsaccelerationen er g · (T_pakke − T_omgivelser) / T_omgivelser med temperaturer i kelvin, og luftmodstanden er proportional med hastigheden. Fri bevægelse vises 30 gange hurtigere end modellens tid.
Fagligt grundlag: NaturgeografiGrundbogen B, kapitel 10.5: Temperatur, årstid og lufttryk, især figur 10.5.19 og afsnittene om tør-/fugtadiabatisk afkøling og konvektion. Definitionerne af absolut og betinget ustabilitet følger også NOAA/NWS’ begrebsforklaring.