Byg figuren
Sæt fagordene på figuren. Den bygges op lag for lag: en del får farve, når ordet sidder rigtigt, og forklaringen kommer frem.
Om figurerne og forenklingerne
Vandets kredsløb er en tegnet model, set som et snit fra havet ind over land. Vandet ligger i magasiner i kortere eller længere tid og flyttes mellem dem af transportmekanismer, som er pilene. Den er forenklet, så hver plads peger på én tydelig ting:
- Pilene: de stiplede pile er vanddamp, der er usynlig. De fuldt optrukne pile er flydende vand.
- Målestok: snittet er ikke i målestok. Højderne er stærkt overdrevne, og jordlagene under overfladen er tegnet alt for tykke.
- Mængder: pilene er lige tykke, men mængderne er meget forskellige. Det meste vand, der fordamper fra havet, falder som nedbør over havet igen.
- Ikke tegnet: vinden, der fører vanddampen fra havet ind over land, smeltevand fra isen, fordampning fra søen og jorden, og grundvand, der strømmer ud i søen og vandløbet.
- Opholdstid: vandet bliver omkring ti dage i atmosfæren, uger til år i søer og vandløb og tusinder af år i havet, i isen og i det dybe grundvand.
Jordens indre er Jorden skåret over og et udsnit af de øverste 400 km. Lagene deles på to måder: efter hvad de er lavet af (skorpe, kappe og kerne) og efter hvor stive de er (litosfære, astenosfære, ydre og indre kerne). Litosfæren er altså mere end skorpen: den øverste, stive del af kappen hører med.
- Målestok: kuglen er i målestok, undtagen skorpen, der er tegnet alt for tyk. I udsnittet er dybden i målestok, men ikke bredden, og land og hav er tegnet for høje og dybe.
- Kappen er fast: også astenosfæren er fast sten. Den er så varm, at den er blød og flyder nogle cm om året. Magma findes kun i små lommer, fx ved rygge, ved subduktion og over hot spots.
- Tykkelser: litosfæren er 50–100 km under havene og 100–200 km under kontinenterne. Hvor dybt astenosfæren går, varierer. Under den er kappen stiv igen, og den del har ingen plads her.
- Grænsen mellem oceanbundsskorpe og kontinental skorpe er tegnet som en lodret streg under kontinentalskråningen.
Sådan virker det: træk et ord hen på en gul plads, eller klik på ordet og så på pladsen. Med tastaturet: Tab til ordet, Enter, Tab til pladsen, Enter. Delete sender et ord tilbage. Enter indsender svaret. Tasterne 1–2 skifter figur. Peg på et ord, der sidder rigtigt, for at se hele forklaringen. En stjerne betyder, at laget blev bygget uden fejl og uden hint.
Idéen er lånt med tilladelse fra Niels Kræmmers »Byg figuren« på kemiformler.dk.