Byg cellen

Figurerne er tegnede modeller af celler set i snit, ikke billeder fra et mikroskop. De er forenklet, så hver plads peger på én tydelig ting:

• Størrelser: cellerne er ikke tegnet i samme målestok. En bakterie er typisk 1–5 µm lang, en dyrecelle 10–30 µm og en plantecelle 10–100 µm. På fanen Celletyperne er bakterien tegnet alt for stor.
• Antal: en rigtig celle har hundredvis af mitokondrier og millioner af ribosomer. Her er der kun nogle få af hver.
• ER og Golgi: det endoplasmatiske retikulum er et sammenhængende net, der hænger sammen med kernemembranen. Her er det tegnet som buer og rør.
• Plantecellen: cellemembranen ligger i virkeligheden tæt op ad cellevæggen. Her er der et mellemrum, så de to kan skelnes.
• Udeladt: fx kernelegeme, cytoskelet, peroxisomer og centrioler.
• Mitokondrien og kloroplasten: de er tegnet meget større end cellerne. En mitokondrie er typisk 1–2 µm lang, en kloroplast 3–10 µm. Cristae er tegnet som fire lige folder, og en rigtig kloroplast har mange flere grana.
• Proteinerne: elektrontransportkæden og ATP-syntasen sidder i virkeligheden tæt i hele den indre membran og på alle cristae. Her er der kun nogle få, hver på sin fold. Thylakoidmembranen har også ATP-syntaser; de er ikke tegnet.
• Respiration og fotosyntese: cyklusserne, proteinerne og lyset viser kun, hvor processerne foregår, ikke hvordan. Glykolysen sker i cytoplasmaet og er derfor ikke på mitokondrien.

Sådan virker det: træk et ord hen på en gul plads, eller klik på ordet og så på pladsen. Med tastaturet: Tab til ordet, Enter, Tab til pladsen, Enter. Delete sender et ord tilbage. Enter indsender svaret. Tasterne 1–6 skifter figur. Peg på et ord, der sidder rigtigt, for at se hele forklaringen. En stjerne betyder, at laget blev bygget uden fejl og uden hint.

Idéen er lånt med tilladelse fra Niels Kræmmers »Byg figuren« på kemiformler.dk.