Naturgeografi · Island · elevopgave
Hvorfor er Island så vulkansk aktivt?
Ca. 10–15 minutter · alene eller to og to
Du følger Island fra globussen, ned på kortet, ind under overfladen og ud til Þingvellir. Hver knap herunder åbner atlasset i en ny fane – hav opgaven og atlasset ved siden af hinanden, hvis du kan. Skriv korte svar i dit eget dokument eller på papir.
Læg mærke til, om figuren er bygget på målte data (kort, jordskælv, vulkaner), er en model af en proces, eller viser en fortolkning. Det står ved figurerne.
1 Find Island på globussen ca. 3 min
Slå Pladegrænser til. Slå derefter Jordskælv og Vulkaner til. Drej og zoom frit.
- Hvilken slags pladegrænse går gennem Island? Følg den røde linje: Hvor fortsætter den hen mod syd?
- Hvor ligger jordskælvene og vulkanerne i Nordatlanten i forhold til pladegrænsen? Hvor dybe er skælvene ved Island – og hvor på Jorden finder du de dybe skælv (over 300 km)?
2 Zoom ind på kortet ca. 3 min
- Hvilke to plader mødes på Island, og hvilken vej bevæger de sig?
- Sammenlign de aktive vulkansystemer (røde) med pladegrænsen. Hvor ligger de uddøde vulkaner (stiplede)? Forklar mønsteret med pladebevægelsen.
3 Se under overfladen ca. 4–5 min
Figuren er et skematisk tværsnit – ikke målfast. Gå trinene 1–6 igennem med Næste →. Prøv også 3D og drej blokken.
- Stenen i kappen bliver ikke varmere, når den stiger op under ryggen. Hvorfor smelter en lille del af den alligevel?
- Skift mellem Den Midtatlantiske Ryg og Island. Nævn to forskelle. Hvorfor ligger Island over havet, når det meste af ryggen ligger under havet?
- Find mærkerne Målt, Model og Fortolkning i figuren. Hvilket mærke har hotspottet, og hvorfor tror du, det har det?
Hvis du har tid: Tryk Geografisk tværsnit →. Hvor dybt ligger magmaområderne under Vatnajökull? Står der, at kamrenes form er målt?
4 Brug det: Þingvellir ca. 3–4 min
Drej landskabet, og tryk Vis pladernes bevægelse. Bevægelsen er stærkt overdrevet og uden tidsskala.
- Hvad sker der med riftdalen mellem Almannagjá og Hrafnagjá, når pladerne bevæger sig? Forklar med pladebevægelsen.
- Tværs over Island glider pladerne samlet ca. 2 cm om året fra hinanden. Hvor meget bliver det på 1000 år? Se på kortet fra del 2: Sker hele udvidelsen ved Þingvellir?
Saml det ca. 3 min · 4–6 linjer
Hvorfor er der så mange vulkaner på Island, og hvorfor er det ikke nok at sige, at Island ligger på en pladegrænse?
Brug mindst to ting, du har set – på globussen, på kortet, i tværsnittet eller ved Þingvellir.
Siden kan printes. Vil du vide mere, så se Pladegrænser og Vulkanudbrud.